Om partoutbilletten

For at deltage på Copenhagen Running Festival skal man købe en partoutbillet, som koster 199 DKK. Den er din adgang til Copenhagen Running Festival. Partoutbilletten giver gratis adgang til en lang række events under festivalen med et forbehold for udsolgte events. Enkelte af motionsløbene har begrænsede billetter, så sørg for at tilmelde dig de løb, før du betaler partoutbilletten, hvis du vil være sikret plads. Enkelte events kræver ekstrabetaling, men dette vil være angivet i beskrivelsen af de enkelte events.

Nedenfor finder du vilkår for køb af partoutbillet til Copenhagen Running Festival.

1. OM COPENHAGEN RUNNING FESTIVAL

Copenhagen Running Festival ejes og drives af

Mediehuset Luksus
c/o Soho
Flæsketorvet 68
1711 København V
CVR nr. 26807980

2. SPØRGSMÅL OG KONTAKT

Du kan få svar på spørgsmål på festivalens FAQ eller sende en mail til support@cphrunfest.dk, hvis du spørgsmål til festivalen. Har du spørgsmål til det tekniske vedrørende billetkøb kan du kontakteinfo@safeticket.dk.

3. DIN ORDRE

Forinden du afgiver en ordre, vil du få oplyst dit samlede køb. De anførte beløb er inklusive alle skatter og afgifter. Du modtager via e-mail en kvittering for dit køb. Du skal benytte dit billetnummer fra din partoutbillet til at tilmelde dig de enkelte events og vil efterfølgende modtage bekræftelse på tilmelding til de motionsløb, som du har tilmeldt dig. Du har først et startnummer, når du har modtaget bekræftelsen fra løbsarrangør herpå, så tjek op på, at du modtager bekræftelsen inden løbet. NB! Grundet sommerferie er det ikke sikkert du modtager bekræftelse før lige inden løbet, men du er sikret en billet med din bekræftelse fra os.

4. SÆRLIGE VILKÅR FOR KØB AF PARTOUTBILLET

Copenhagen Running Festival kan ikke garantere plads til de enkelte events, da der kan være begrænsede pladser. Du kan se, om der er plads på de(t) pågældende event(s), inden du køber partoutbilletten.

NB! Husk at tjekke op på de enkelte løb i forhold til, hvornår tilmelding lukker med din partoutbillet via festivalen. Tilmeldingsfristen er ikke den samme som hos løbsarrangøren, så sørg for at tilmelde dig løbene med det samme!  

Fortrydelsesretten gælder ikke ved køb af partoutbillet.

Se ligeledes købsbetingelserne her.

5. BETALING OG GEBYRER

Betaling foregår via Safeticket. Læs mere om deres Salgs- og leveringsbetingelser her.

6. AFLYSNING AF EVENTS

Copenhagen Running Festival har ikke ansvar for aflyste arrangementer og beløbet refunderes udelukkende ved aflysning af hele festivalen.

Ændringer i programmet medfører således ikke adgang til hel eller delvis refusion af købesummen.

Ud over hvad følger af nærværende generelle handels- og leveringsbetingelser, fraskriver Copenhagen Running Festival sig ethvert direkte eller indirekte økonomisk ansvar som følge af aflysning af et arrangement, ændring af program samt andre ændringer af et arrangements omfang, størrelse samt faciliteter.

7. DINE PERSONLIGE OPLYSNINGER – PERSONDATAPOLITIK

Copenhagen Running Festival og Safeticket behandler alle dine oplysninger fortroligt, og udleverer ikke din e-mailadresse, kreditkortoplysninger, telefonnummer eller andre oplysninger om dig til tredjemand.

8. TRYK- OG SKRIVEFEJL

Vi tager forbehold for tryk- og skrivefejl.

9. FORCE MAJEURE

Copenhagen Running Festival fraskriver sig ethvert ansvar som følge af udefrakommende omstændigheder for hvilke vi ikke selv har rådighed over (force majeure).

Få ligeledes svar på dine spørgsmål i vores FAQ

Scroll to Top